En transformation af karréen mellem Vestergade og Mølleparken

Projektet er en transformation af karréen mellem Vestergade og Mølleparken i Aarhus. Grunden, karréen står på, har spillet en betydningsfuld rolle i byens udvikling, da Aarhus Mølle oprindeligt stod her. Møl­len kan dateres tilbage til 1289 og maler bøndernes korn frem til ­industrialiseringen, hvor grundlaget for mølledriften ophører. I 1909 køber Aarhus Kommune møllegrunden, hvilken de overtager i 1926. Her­­efter etableres Mølleparken, og i 1934 opføres Hoved­­biblioteket hvor Aarhus mølle tidligere stod. Biblioteksbygningen slutter karréen mod syd, og karréen projekt-et omhandler, dannes dermed. I 2015 flyttede biblioteket i det nye multimediehus Dokk1 på havnen, hvormed den historiske bygning frigives. Siden da har Aarhus Kommune forsøgt at finde ud af, hvordan bygningen fremtidigt skal inkorporeres, selvom det

fra starten har været planen at frasælge bygningen. Dette, fordi der i finansieringen af Dokk1 har været budgetteret med, at biblioteket skulle sælges. Kommunen har netop vedtaget en ny lokalplan for karréen hvilken tillader byggeri i op til 6 etager og hæve byggeprocenten fra 180% til 250%. Mit projekt løsriver sig fra lokalplanen og kommer med et alternativ forslag.

 

Vestergadekvarteret, som karréen er en del af, er de første bosættelser uden for den gamle byvold. Kvarteret kendetegnes af en tæt-lav-bebyggelse, hvor mange af husene i dag er bevaringsværdige. Vestergadekvarteret er af vigtig kulturel betydning for Aarhus, da meget liv udspiller sig på gaden såvel som i de mange gårdrum, der kan tilgås fra Vestergade. Grundet møllens, bibliotekets og Vestergadekvarterets betydning i ­Aarhus føler jeg mig overbevist om, at man her skal tænke mere langsigtet og ikke blot lade økonomi bestemme bibliotekbygningens fremtid, men skabe det projekt, Aarhus fortjener nu og fremadrettet.

Visualisering af 'kerne'rummet

Projektet er skabt ud fra den struktur Vestergadekvarteret er opbygget omkring, hvor mange gårdrum danner ramme omkring det kulturelle liv, der kendetegner kvarteret i dag. Karrén der før var lukket for gennemgang bliver fremtidigt gjort offentlig, da der igennem karréen etableres nye forbindelser, der leder fra Mølleparken til Vestergade. Karréen fortættes så de nye bygningsvolumener understøtter karréens struktur. Bygningerne etableres primært som nye sidehuse og baghuse, så der mellem bygningsvolumenerne opstår nye gårdrum. Denne måde at skabe bygninger og rum på, er typisk for Vestergadekvarteret. Dette er med til at kvarterets identitet bevares, samtidig med at nye bygninger kommer til. De nye volumener understøtter forbindelserne igennem karréen. Her er sidehusenes sydgavl etableret, som et udhæng ud over rummene og forbindelserne. Dette gøres for at skabe en form for loft i gårdrummene, samtidig med at det bruges til at underbygge de forskellige rumskift, når man bevæger sig igennem karréen. Den nye forbindelse fremviser nogle af karréens industriminder, hvilke også har vigtig betydning for kvarterets historie, og således får de besøgende en forsmag på kvarterets identitet, inden de ledes ud på Vestergade. 

 

Biblioteket skal fremtidigt anvendes til et museum, hvor naturvidenskabelig viden formidles ved, at publikum selv deltager aktivt i forskellige øvelser og eksperiment-er. Dette kunne være eksperimentarium, VR-museum eller illusionsmuseum.

På plateauet foran bygningen etableres også udstillinger, der relaterer sig til museet  så de forbipasserende får en forsmag på, hvad der er indenfor. Udstillingerne på plateauet, bidrager også til at skabe en relation mellem bygningen og Mølleparken. Dette kommer til at understøtte og bidrage til en fortsat positiv udvikling af Mølleparken og skabe en synergi mellem park og karré. Således livliggøres et område, der nu ligger øde hen, hvilket bringer karréen og biblioteket ind i en ny tid.

orumjakob@gmail.com 

+45 2859 4376

Længdesnit