Nationale Seværdigheder i Grønland

Grønland er ved at udbygge deres turismeindustri, hvor 30 nationale seværdigheder fremtidigt skal fungere som støttepunkter til fem besøgscentre i Grønland. De første syv nationale seværdigheder er udvalgt, hvilke vi besigtigede i september 2020 som en del af forskningsprojektet 'Screening af Kulturmiljøer' på Aarhus Arkitektskole. Vi kom med anbefalinger til nyanlæg for at beskytte og formidle kulturarven og medvirke til at underbygge infrastrukturen omkring dem.

1/10

Qeqqata Kommunia

Untitled-12.jpg

I Qeqqata Kommunia er alle nationale seværdigheder beliggende i verdensarvsområdet Aasivissuit - Nipisat, der blev optaget på Unescos verdensarvsliste i 2018. Området er et sammenhængende jagtlandskab, der blev taget i brug for 4500 år siden, og anvendt af Dorset- og Saqqaq-kulturen. I landskabet findes flere bopladser og jagtområder som synlige spor på deres tilstedeværelse og anvendelse af landskabet. De første tre nationale seværdigheder i Qeqqata Kommunia er Aasivisuit, Nipisat og Sarfannguit. Aasivissuit er et jagtområde med over 250 ruiner, der har været anvendt til drivjagt af rensdyr. Nipisat er en ø hvor der har været Saqqaq-bopladser og ruiner fra kolonitinden. Sarfannguit er modsat Aasivissuit og Nipisat ikke en ruinlokalitet, men en levende bygd der fint formidler den nulevende kulturarv. Hovederhvervet er fangst og fiskeri, hvilket er med til at give byen en autentisk fremstående med gode potentialer for turismeudvikling.

1. Aasivissuit

2. Nipisat

3. Sarfannguit

1/3

Aasivissuit

1/2

Nipisat

Sarfannguit

1/3

Kommune Kujalleq

I Kommune Kujalleq findes verdensarvsområdet 'Kujataa', der blev optaget på Unescos verdensarvsliste i 2017. Verdensarvsområdet rummer mange nordboruiner, herunder Brattahild, der var Eriks den Rødes gård og udgangspunktet for nordboernes kolonisering af Grønland, bispesædet Gardar og Hvalsey, der er den bedst bevarede nordboruin i Grønland. Der findes desuden mange nordboruiner i verdensarvsområdet generelt, hvilket får området til at virke interessent og uudforsket. Den nulevende kulturarv er fårehold, hvor der i dag drives landbrug i nordboernes gamle græsgange som er med til at holde kulturarven i live. Øen Uunartoq ligger uden for verdensarvsområdet, men er også udpeget som national seværdighed hvor der findes mange thule-vinterhuse, gravsteder og smukt beliggende varme kilder som besøgende gerne rejser efter.

Untitled-1.jpg

1. Qassiarsuk / Brattahild

2. Igaliku / Gardar

3. Qaqortukulooq / Hvalsey

4. Uunartoq 

1/10

Qassiarsuk

/Brattahild

1/11

Igaliku

/Gardar

1/6

Qaqortukulooq

/Hvalsey

Uunartoq 

1/9

Anbefalinger

Alle nationale seværdigheder var forskellige områder og skulle derfor have sit eget sæt anbefalinger til turistanlæg. Fælles for alle destinationer var dog at der skulle arbejdes med ankomstområdet, hvor fra destinationen blev formidlet. Dette for at holde skilte på et minimum og særligt på de mere åbne landskabelige områder hvor et skilt fylder meget i landskabet. I Aasivissuit, der er vist til højre, var landskabet porøst og området komplekst med mange ruiner. Her var anbefalingen at udvælge særligt værdifulde områder og bygge en fortælling op på baggrund af dem, for at formidle områdets kulturarv bedst.

 

I ruinområderne Brattahild, Gardar og Qaqortukulooq handlede det om at præsentere og formidle kultarven bedre. Forslagene omhandlede generelt det store kulturmiljø, men zoomede også ned på områder af særlig vigtig karakter. 

I bygderne anvendte vi SAK-metoden til at kortlægge bygdens struktur, bebyggelser og til at fokusere kulturmiljøet. Her søgte vi at skabe bæredygtig turisme ved bl.a. at fremme lokale initiativer.

Aasivissuit.jpg

Anbefalingerne var mange og tilgås ved at få fingrene i rapporterne der er udgivet via ISBN

 

Turistanlæg i Kujalleq

ISBN: 978-87-90979-89-8

Turistanlæg i Qeqqata

ISBN: 978-87-90979-88-1

20210224_214437_edited.jpg